Dræn i dag – Spil i morgen
Dræning af fodboldbaner
Dræning af grønne arealer
Dræning af golfbaner
Spuling af dræn på golf og boldbaner.
Traktor og spuler er monteret med græsbanedæk.
Spuleslange 300m, brøndudstyr, fjernbetjening mv.
Sådan foregår en dræning
Man fræser en 50-125 millimeter bred rille i ønsket dybde. Dernæst lægges geotextil og drænslange. Herefter fyldes op med filtermateriale til fem centimeter under niveau og til sidst fyldes op med vækstmateriale og græsfrø.
Dermed er græsarealet drænet for overfladevand og klar til brug i løbet af få dage.
Langholt Kloak og dræning har indkøbt maskiner fra Shelton i England, som har produceret maskiner til dræning for overfladevand gennem mange år.
Der kører Shelton-maskiner i 17 forskellige lande, og bl.a. i England og Sydafrika er det almindeligt at dræne fodboldbaner, cricket-baner, rygby-stadions og golfbaner med Sheltons system.
Overfladevand er et problem på mange græsarealer såvel ældre som næsten nyanlagte i dele af året.
Palle Sørensen fra Langholt Kloak og dræning i Nordjylland er ofte stødt på problemet, når han bliver tilkaldt af Aalborg Kommunes Park & natur. Her fungerer han nu som konsulent og entreprenør specielt på dræningsopgaver.
Det er vigtigt at gøre sig klart om problemet er grundvand eller overfladevand. På bold- eller golfbaner er det som regel overfladevand.
Banerne får et hårdt lag, som overfladevandet simpelthen ikke kan trænge igennem hurtigt nok og dermed kommer der til at stå vand.
Det er selvfølgelig generende for brugerne af banerne, men det giver også betydelige skader på banerne.
Drænslangerne skal tilsluttes eksisterende hoveddrænledninger, eller der skal etableres nye hovedledninger til at lede vandet væk fra de mange overflade- og grundvandsdræn.
Maskinen med laserudstyr har fastmonteret slangeudlægger, så drænslangen automatisk lægges ned i renden umiddelbart efter fræserhjulet.
Foruden nedfræsning af drænledninger på den ene led, er der mulighed for at supplere med riller på tværs af drænledningerne.
Drænledningerne kan nedfræses eksempelvis i 30 cm dybe og fyldes op med filtermateriale, men uden drænledning. De kan så lede vandet hen til drænledningerne.